Skal din forening også være en stærk stemme i lokalsamfundet? Her er 30 forskellige redskaber til, hvordan du får styrket din forening over for andre. Klik rundt og lad dig inspirere. God fornøjelse.
Samarbejde med en anden part gennem et partnerskab er sjovt, givende og lærerigt og kan give opbakning fra jeres lokalsamfund. Hvad enten I er på udkig efter nye ressourcer, nye vinkler på jeres arbejde eller noget tredje, kan et partnerskab være en god idé.
Åbent hus er en nem og effektiv måde at synliggøre Jeres aktiviteter på – oven i købet i egne lokaler. Efterfølgende er det lettere at få gæsterne til at komme igen, da de jo allerede ved, hvem I er, og hvor I holder til.
Trin-for-trin guide til at lave en interessentanalyse
1-2 timer
Overalt i jeres omgivelser er der folk, som har interesse i jeres foreningsarbejde og som kan bidrage til, at I når jeres mål. Det kræver blot, at I bliver bevidste om at inkludere dem, og at I kan tale til dem på ”deres sprog”. Det kan en interessentanalyse hjælpe jer med.
Øvelse i at formidle din forenings værdier og kompetencer i et klart budskab
Ca. 20 minutter
Forældre lægger stor vægt på, hvilke værdier og kompetencer deres børn tilegner sig, når de skal vælge forening. Det er derfor vigtigt at være helt skarp på, hvilke værdier jeres forening står for. Det kan denne øvelse hjælpe jer med at blive.
Øvelse i at kommunikere Jeres budskab klart og præcist
30-60 minutter
Det er ofte nyttigt kort og præcist at kunne forklare formålet med sin forening eller aktivitet. Ved at skrive eventyret Den lille Rødhætte om til en nyhedsartikel kan I skærpe evnen til at tænke journalistisk og arbejde med nyhedstrekanten.
Et partnerskab med kommunen kan have stor positiv effekt for din forening og kommunen. Her kan du få gode råd og inspiration til, hvordan du starter et partnerskab med kommunen. Rådene baserer sig på inklusionsprojektet ’Nye Cirkler i Trekanten’ fra 2012.
Gode råd, hvis du vil skabe kontakt til en lokalpolitiker eller kommunen
Flere måneder
Det økonomiske råderum i kommunerne er blevet mindre. I hjælper dem på vej til et styrket foreningsliv ved at fortælle, hvad de får ud af at støtte jer. Her er tre bud på, hvordan du skaber kontakt – og skaber opbakning til foreningens aktiviteter.
Står I over for et arrangement i foreningen, hvor I skal lægge linjerne for kommende aktiviteter, kan det måske være interessant for Jer at få eksterne input med til et sådant møde. Nye perspektiver giver ofte nye idéer.
Skabelon og eksempel på klassisk kommunikationsplan der kan styrke foreningens kommunikation
60 minutter
Hvad skal børn/forældre/ledere vide, og hvornår skal de vide det? Hvor ofte skal vi gøre os bemærket i pressen? Hvor ofte skal vi opdatere vores hjemmeside? Svarene er gode at have, inden spørgsmålene opstår. En klar kommunikationsplan er en stor hjælp.
Program med øvelser for at gøre foreningen mere synlig
1-2 timer
Synlighed er nødvendig, hvis andre skal finde ud af, hvorfor de skal have fat i lige netop Jeres forening. Gennem en række øvelser bliver I klædt på til at undersøge, hvad I gerne vil opnå, hvem I vil være synlige for, og hvordan I opnår synligheden.
Øvelse der hjælper dig med på kort tid at forklare, hvad Jeres forening står for
Ca. 20 min.
Vi brænder for vores aktiviteter, er engagerede og har en god sag – men hvordan er det lige, at man får fortalt det til andre? Med en elevatortale får du skærpet dit budskab til andre. Elevatortaler kan bl.a. bruges til nye forældre om, hvilke kompetencer børnene får hos Jer, skabe opbakning hos lokalpolitikere, handle om en kerneaktivitet eller det unikke ved Jeres forening. Elevatortalens indhold afhænger af målgruppen.
Vejledning til udformning af en god pressemeddelelse
15-60 minutter
Journalister skal bruge nogle bestemte oplysninger i en pressemeddelelse. Leverer I dem, øger I Jeres muligheder for at få en historie i avisen. Denne skabelon hjælper dig med at skrive en god pressemeddelelse, så I kan få Jeres budskab ud til læserne.
Det kan være interessant at finde frem til, hvilke værdier der er vigtige for Jer i foreningsarbejdet. Denne øvelse hjælper Jer med, gennem forhandling og dialog, at komme frem til en række fælles værdier.
Ofte finder man ikke ud af, hvad man har, før det ikke er der mere. Har I brug for at få diskuteret, hvorfor I egentlig er til? At skrive en nekrolog over Jeres forening er en god måde at få skudt debatten i gang.
Oplæg til debat om foreningens eller gruppens værdier
60 minutter
Ord kan begrænse kreativitet, og ved at bruge hænderne i stedet får I andre perspektiver frem i lyset. Find byggeklodserne frem og lad din forening skabe Jeres bud på ”værdifuldt foreningsarbejde”.
Det er godt at have et værdisæt, men hvis det ligger og samler støv på en hylde, kan det være lige meget. Denne øvelse er en enkel måde at puste nyt liv i værdierne bag Jeres forening.
Skabelon der hjælper Jer med at blive synlig på de lokale skolers 0.-2. klassetrin.
Afhænger af antallet af skoler
Hvis I gerne vil have flere medlemmer i alderen 6-8 år, kan det være en god idé at gøre opmærksom på Jer selv på de lokale skoler. Skabelonen her hjælper Jer med at få foden indenfor.
Hvis I gerne vil have flere medlemmer i alderen 6-11 år, er det en god idé at finde ud af, om I kan samarbejde med de lokale skolefritidsordninger (SFO). På den måde kan I give børnene en smagsprøve på, hvad Jeres forening er for en størrelse.
Inspiration til planlægning af en lokal Foreningernes dag
1-2 aftenmøder
Der kan være stor værdi i at samarbejde med kommunen om at arrangere en ”Foreningernes dag”. Med dette redskab vil du blive klædt på til at arrangere en dag, hvor byens foreninger arbejder sammen om at sætte foreningslivet på dagsordenen.
Når jeres forening skal arbejde strategisk eller vil indgå et samarbejde med andre, er det en stor fordel at kende jeres styrker og muligheder. Skab overblik over foreningens Styrker, Udviklingspotentiale, Muligheder og Opmærksomhedspunkter (SUMO).
Sæt fokus på Jeres lokale samarbejdsmuligheder og få såvel eksisterende aftaler som nye muligheder frem i lyset. På den måde kan I få overblik over, hvordan I udnytter ressourcerne i Jeres lokalsamfund bedst muligt.
Inspiration til planlægning af en politisk paneldebat
En aften plus planlægning
Lokalpolitikere har stor indflydelse på rammerne for kulturlivet. Derfor er det en god idé nogle gange at minde dem om vigtigheden af foreningsliv. En paneldebat er en god måde at få sat temaer, som er vigtige for Jer, på den lokalpolitiske dagsorden.
Inspiration til etablering af samarbejde med lokal virksomhed
Varierende
Samarbejde mellem lokalforeninger og virksomheder er til gavn for begge parter. Økonomisk i forhold til medlems- og lederrekruttering og i forhold til forankring i lokalsamfundet. Her får I et bud på, hvad I kan få ud af at samarbejde med en lokal virksomhed.
At indgå samarbejde i det små er godt for jeres forening og for kommunen. Måske samarbejder I allerede uden at tænke over det, og så kan det af flere grunde være en god idé at omtale samarbejdet som et ”mikro-partnerskab”.
Inspiration til at deltage i Naturens Dag i september
2-3 møder
Brug naturen aktivt til at skabe synlighed i jeres lokalområde. Der er mange gode grunde til at opholde sig i naturen, og særligt børn har stor glæde af udfordringer med og i naturen. Inviter derfor andre med, som ikke er vant til at være så meget i naturen som jer.
Events eller arrangementer på gader og stræder kan være en god måde at gøre opmærksom på Jer selv eller en konkret sag. Inden I går i gang, er det dog en god idé at finde ud af, om I må, hvornår I må, og hvordan I skal gøre det.
Tjekliste til at gøre den gode historie endnu bedre
60 minutter
Der findes gode historier i alle foreninger, og det er vigtigt at kunne formidle dem. Her får I tips og tricks til at vinkle, skrive og fotografere Jeres gode historier. Brug tjeklisten til at sikre, at I har husket det hele.
Overblik over, hvordan du kan bruge dit lokale Samråd
Varierende
Der er ca. 65 lokale samråd i landets 98 kommuner. Her er en introduktion til, hvad et samråd er og et indtryk af, hvad de arbejder med. Til det lokale samråd er en række spørgsmål til inspiration for, hvordan Jeres samråd bedst giver mening.
Økonomien skal være på plads til ethvert arrangement – både større og mindre. Det kan nogle gange være svært at overskue. Her får du hjælp til at lægge et budget.
Brætspillet Værdibingo er en sjov og anderledes måde til at forstå værdierne i Jeres forening. Ved at se på andre virksomheders værdier bliver det nemmere at sætte ord på Jeres værdier, så de giver mening for andre.
”Engang imellem er det rigtig sundt at sætte sig ned og reflektere over: Hvorfor er jeg medlem af min forening. For eksempel ved på 1 minut at skulle fortælle, hvad der gør min forening værdifuld.” – Helle Forbech
Partnerskaber
Hvorfor indgå partnerskaber?
”Jeg var med til at etablere et samarbejde mellem tre små landsbyer i Herning Kommune (…) Det at samarbejde og lave partnerskab, det er simpelthen vejen frem. Vi står så meget stærkere når vi er sammen om tingene” – Majbritt Plougmann
Synlighed
Hvordan bliver vi synlige?
”Vi skal holde fast i vores værdier, men vi skal også huske at vise dem. De aktiviteter vi laver for børn og unge er jo helt vildt seje og helt vildt gode. Det er vigtigt at få vist det til omverdenen.” – Frederik Fredslund-Andersen
Politik
Hvordan kan vi bruge kommunen?
”Det er vigtigt for børne- og ungdomsorganisationer at være i tæt dialog kommunen. Det er dem, der træffer beslutningerne om økonomien og de vilkår, foreningen arbejder under.” – Alice Linning
Links
Bliv bedre til at kommunikere i jeres foreningHvis man som forening er god til at kommunikere kan det hjælpe på alt fra medlemstal til opbakning fra lokalsamfundet. Bliv endnu bedre til at kommunikere med disse let anvendelige retningslinjer fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Bliv klogere på jer selv!Som forening kan det være utrolig givende og lærerigt at få sig et overblik over den nuværende tilstand i foreningen. Prøv en SUMO-analyse, som kan hjælpe jer godt på vej.
Bliv klogere på værdierne i jeres forening!Har I lyst til at blive endnu klogere på jeres forenings værdier? Så kan I bruge ’Dialogpiloten Håndbog i Dialog’, lavet af den kirkelige forening IKON
Bliv synlige med en interessentanalyseSynlighed handler i høj grad om, hvor gode I er til at kommunikere til jeres omgivelser. Det kan I få styr på med en interessentanalyse. Læs om Væksthus for Ledelses bud på fordelene ved en interessentanalyse.
Brug Naturens dag til at gøre jer synlige!Naturens Dag afholdes i år d. 8. september. Dagen er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, og I kan bruge den til at gøre jer synlige.
Få et vindue ud til andre på Frivillig FredagVær med, når Danmarks nationale dag for frivillighed løber af stablen første fredag hvert år i september. Dagen fejrer og synliggør det frivillige arbejde.
Søger I mere viden om partnerskaber?Vil I læse mere om partnerskaber mellem offentlige og frivillige organisationer? Se antologien ”Partnerskaber og samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet – støtte til mennesker med psykiske vanskeligheder”
Vejledning til samarbejde med kommunenHar I brug for en vejledning til at samarbejde med en kommune? Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udgivet en web-håndbog, som kan hjælpe jer med mange forskellige aspekter af et samarbejde med kommunen.
Du og din forening har meget at byde på i dit lokalområde. Foreningsredskaber.dk er til dig, der vil styrke din forening i forhold til dit lokalområde. Redskaberne giver dig inspiration til at arbejde med værdier, partnerskaber, politik, synlighed og kommunikation. Du vælger det redskab, der giver mening for din forening. Foreningsredskaber.dk kan hjælpe dig til at fortælle dit lokalområde, hvad din forening står for, og hvad I tilbyder børn og unge.
Redskaberne er blevet til i et samarbejde mellem konsulenter og frivillige fra KFUM-Spejderne i Danmark, Det Danske Spejderkorps, DUI-LEG og VIRKE, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM og KFUK i Danmark og FDF. Vi har til sammen over 90.000 medlemmer, og vi siger tak til alle, der gør en indsats til fordel for børn og unge. Tak til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der har støttet foreningsredskaber.dk gennem initiativstøtten.